SDF operationer

SDF operationer
Folk i verden, kig på Rojava! - Mayday, mayday.. hjælp Kobane og Rojava https://drive.google.com/file/d/0B4hjJTbOj_agbld1bmJXTlB1U3c/view

Blog-arkiv

Most read posts

søndag den 19. april 2015

Folk i verden, kig på Rojava! Og folk i Rojava, vær sikre på, denne kamp vil vi, denne kamp vil vi vinde!


I verdens folk, I folk i Amerika, i England, i Frankrig, i Italien! Se på Rojava og erkend, at I ikke må lade dette folk stå alene i deres kamp! Der findes kun en mulighed for os alle: fælles at stå sammen så længe, indtil denne kamp er vundet, til denne kamp endelig er beseglet ved sejren over fjenderne, ved sejren over mørkets magt. Folket i Rojava har talt. Vi har gjort vor pligt, vi har drevet ISIS ud af Kobane og vi står i dag nu kun cirka 60 kilometer fra slangens hoved – Raqqa - og vi vil fortsætte med at gøre vor pligt. Folk i verden! Gør også jeres pligt og hjælp os i den tid, der står foran os, ikke kun med drønet fra jeres flyvemaskiner, ikke kun med de modige frivillige mænd og kvinder, som rejser fra jeres lande og hertil for at kæmpe på vores side, men med den standhaftige og evigt eksisterende indeståen for de fælles idealer, som alene kan sikre vor fremtid og som også alene kan sikre jeres fremtid. Folk i verden, kig på Rojava! Og folk i Rojava, vær sikre på, denne kamp vil vi, denne kamp vil vi vinde!



Partnerskab med og støtte til Rojava

Åben henvendelse til statsminister Helle Thorning-Schmidt, regeringen og det danske Folketing.

Kære Statsminister Helle Thorning-Schmidt, Udenrigsminister Martin Lidegaard, MF Lars Barfoed, MF Mette Bock, MF Søren Pind, MF Holger K Nielsen, MF Søren Espersen og MF Morten Bødskov, udenrigsordførere og folketingsmedlemmer for Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. 


Tak for jeres engagement og villighed til at tjene vores dejlige land igennem regeringsarbejdet.
 Jeg beder jer - igen - om

1: At arbejde på, at der sendes våben til Rojava og udvide samarbejdet og kontakten med dem så meget som det overhovedet er muligt.
2: Venligt, men bestemt bede tyrkerne om at stoppe drabene på sagesløse kurdere, som blot plukker urter til deres aftensmad.

Derfor kommer jeg med de følgende spørgsmål:

Vil I arbejde på, at der så hurtigt som muligt kan ydes militær hjælp til Rojava – og ikke kun luftstøtte?

Vil I udvide kontakten og partnerskabet med Rojava? Evt. med henblik på anerkendelse af områdets autonomi?

Vil I tage punkt 2 op med Tyrkiet?


Denne min henvendelse er "et åbent brev", så jeg agter snarest at slå den - filen - op på min blog, og dele den i diverse internetfora.
Begrundelserne, analyse og tanker bagved findes nedenfor og i vedhæftede fil.


Med venlig hilsen
Deres hengivne medborger

Heine Strømdahl


København, April 2015.

Læs hele appellen her :
https://drive.google.com/file/d/0B4hjJTbOj_agNnhvM1hYZXRlRlU/view?usp=sharing

Ingen kommentarer:

Send en kommentar