PKK
på terrorlisten - Hvad er formålet?
Det
kurdisk-tyrkiske arbejderparti PKK har erklæret og opretholdt en
våbenhvile siden 2013, det samme kan man bestemt ikke sige om den
tyrkiske stat, som har udført adskillige aggressive operationer med
bombefly, droner og soldater i bjergegne hvor PKK holder til. PKKs
styrker har nogle få gange svaret ret symbolsk på denne aggressive
fremfærd med nogle varselsskud. Men for nuværende står PKK stadig
på EU's terrorliste. Jeg spørger, hvad er formålet med det? At
dvæle på fortidens tragiske borgerkrig i Tyrkiet mellem PKK og den
tyrkiske stat? At behage det officielle Tyrkiet så vi problemfrit
kan eksportere og importere? At få PKK til at nedlægge alle våben?
Hvordan skulle det gavne fredsprocessen i Tyrkiet at fastholde PKK
på terrorlisten? Det kurdiske spørgsmål er kompliceret, meget
kompliceret, men så sandt som PKK og dets fængslede leder Abdullah
Öcalan
er
rede til at søge en fredelig løsning på spørgsmålet burde vi så
ikke som minimum vise den velvilje at fjerne PKK fra terrorlisten?
Er
det fair at kalde PKK en terrororganisation og samtidig blot kalde
Tyrkiet ”en stat”?
Hvor
mange kurdere har tyrkisk politi og militær skudt og myrdet i
Tyrkiet siden PKK erklærede våbenhvile? 100? 150? 200? 300? Jeg ved
det ikke, og jeg tror det kan være svært at finde det præcise tal.
Særlig fordi størsteparten af de vestlige medier virker
fuldstændigt ligeglade med kurdernes lidelser og stort set ikke
rapporterer om disse ting. Tyrkiet er naturligvis også indirekte
skyld i utallige døde og kvæstede kurdere i Rojava, både mænd og
kvinder. Eftersom politikken har været at Rojava i Nordsyrien ikke
må få nogen våbenhjælp over grænsen har hele verden været
øjenvidne til det fuldkommen absurde og groteske skue, at unge
kurdiske mænd og kvinder i YPG/YPJ i de seneste par år har måttet
kæmpe mod både ISIS, Al-Nusra og andre velgørende organisationer,
i snickers, uden hjelme og uden skudsikre veste og med primitive
våben som Kalasnikov AK-47. Da USA endelig kastede nogle hårdt
tiltrængte våbenkasser ned over Kobane i oktober sidste år til
støtte for de belejrede kurdere var præsident Erdogan meget
utilfreds. Men ISIS har næppe været utilfreds med den ”lukkede
grænse”, for ifølge alle troværdige rapporter har mange ISIS
krigere krydset grænsen mellem Tyrkiet og Syrien – med en ukendt
mængde våben eller forsyninger.
Müna
Derwiş
Den
anden juni forsøgte Müna
Derwiş,
35, at krydse grænsen og gå ind i Rojava, hvor hendes mand havde
arbejde. Tyrkiske soldater åbnede ild og sårede hende så alvorligt
at hun døde, det samme gjorde hendes 7 måneder gamle ufødte barn.
Hun blev begravet den 5. juni nær byen Tell Temir i Rojava.
Narîma
Hesen Mistefa
Narîma
Hesen Mistefa, Rojavakurder, 35 år, mor til fire, blev skudt og
dræbt tyrkiske soldater i april mens hun var færd med at plukke
urter i grænseområdet mellem Rojava og Tyrkiet. i
Og der er
meget andet, som kunne tages op. Fængslinger, manglende
retssikkerhed, diskrimination, angreb mod det “prokurdiske”
parti HDP (HDP er endda blevet angrebet med bomber, bombeangrebet ved
valgfesten i lørdags kostede mindst 5 mennesker livet ) og andet. I
Encyclopædia Britannica on-line kan man læse at “De tyrkiske
kurdere fået en usympatisk behandling i regeringens hænder, som
forsøgte at berøve dem deres kurdiske identitet ved at betegne dem
som “Bjerg-tyrkere”, ved at forbyde det kurdiske sprog (eller
repræsentere det som en tyrkisk dialekt), og ved at forbyde dem at
bære det karakteristiske kurdiske tøj i eller i nærheden af
vigtige administrative byer. Den tyrkiske regering undertrykte
kurdisk politisk agitation i de østlige provinser og tilskyndede
kurdisk migration til byområderne i det vestlige Tyrkiet, og kunne
således fortynde koncentrationen af den kurdiske befolkning i
højlandet.”
Nelson
Mandela er citeret for at sige ”Hvis du virkelig ønsker at kende
til den tyrkiske regering, så prøv at være en kurder i en time.”
Dette citat kan jeg dog ikke i skrivende stund verificere – men det
virker til at være i samme ånd som disse sætninger, der også
tilskrives Mandela:
”Vi
ved, hvad det betyder at blive undertrykt i sit eget land. Vi kender
en moders smerte når hendes barn er forsvundet, ... Vi ved, hvad det
betyder når ens nationalitet og kultur bliver krænket ... Jeg er en
del af den kurdiske kamp. Jeg er en af jer. ”
Det er
iøvrigt blevet sagt, at den høje spærregrænse på 10% til det
tyrkiske parlament var designet med henblik på at holde kurderne ude
af den politiske process, hvilket formentlig er korrekt. Men stort
tillykke med valgsejren til HDP!
Læs det hele på Hvad er formålet med at kalde PKK en terrororganisation?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar